Dette kunne blive iOS-tastaturet alle har ventet på

Du bruger dit tastatur på mobilen konstant og hele tiden. Om der skal sendes beskeder, mails, skrives statusopdateringer eller søges efter opskrifter på nettet. Tastaturet har dog længe været smartphone-producenternes helt store hovedpine. Det er svært at skrive hurtigt og godt på en skærm. 

Android har længe haft muligheden for andre tastaturer end dem der var installeret fra start. Med iOS 8 blev det så også endelig muligt på iPhone og iPad. Og mens et tastaturer som Swiftkey og Swype er godt, så har det stadig mangler. 

Det vil Kickstarter-projektet Next lave om på. 

Next er et iOS-tastatur, der tænker et skridt videre og som vil gøre ALT nemmere for brugeren. Her kan du både lade fingrene glide over tastaturet som på Swype og Swiftkey. Det gør at du kan skrive beskeder og tekster langt hurtigere. 

Desuden er mellemrums-tasten blevet opgraderet, så den nu også kan styre hvor din cursor skal være henne. Ikke noget med at sætte dine store fingre midt i teksten og på den måde prøve dig frem. 

Og så kan du endelig se om dit tastatur skriver store eller små bogstaver - noget der i dag er komplet umuligt at afkode, når man kigger på tastaturerne. 

Du kan læse meget mere om det eftersigende revolutionerende Next-tastatur her

Her kan du se, hvordan Swype fungerer og hvordan du får det ned på din mobil.