Sådan bliver danske pirater afsløret på nettet
I disse dage modtager mere end 2.000 personer et brev med krav om at betale 1.500 kroner. De er mistænkt for at både have set og delt kopibeskyttet materiale på nettet. Fælles for brevmodtagerne er, at de alle kan tilknyttes en digital adresse, hvorfra der er hentet film eller serier ulovligt.
Det er danske advokater, der på vegne af rettighedsindehavere i USA sender brevene.
Amerikanske firmaer har overvåget internettrafikken omkring en række torrents - små filer, der kan linke brugere sammen til udveksling af blandt andet film - og har på den måde identificeret ip-adresser over hele verden.
Danske adresser udleveres
En del af dem er danske, og her har firmaerne via danske advokater kunne forbinde ip-adresserne med fysiske adresser ved hjælpe af domstolene. Det forklarer Jesper Lund fra IT-politisk forening.
- Man møder op med noget dokumentation i form af en lang række ip-adresser. Her kan man påvise, at der er hentet ulovligt materiale, og så beder man retten kræve af internetudbyderne, at de udleverer navnene på ejerne af ip-adresserne. Og det gør de så, siger Jesper Lund.
En af de advokater, der sender brevene, er Jeppe Brogaard Clausen. Han forklarer, at de 1.500 kroner på ingen måde dækker omkostningerne ved hvert brev, men at udbyderne af filmene er interesserede i at få forklaret, at nu vil man gøre noget ved problemet.
En form for kommunikation
- Jeg tror, branchen ser det som en form for kommunikation - et signal - det skal koste noget at hente film ulovligt. Det er bestemt ikke en alternativ indtægtskilde for rettighedsindehaverne, siger Jeppe Brogaard Clausen.
I brevet beder advokaten modtageren tage kontakt og fortælle, om man har et åbent netværk, og om man har hentet filmen.
- Hvis modtageren erkender at have hentet filmen, har vi lavet et tilbud til dem. Vi ønsker ikke at gå i retten, og derfor kan man betale, siger Jeppe Brogaard Clausen.
Viden giver ikke adfærdsændring
Hos RettighedsAlliancen, der er en sammenslutning af film-, musik-, tekst- og designbranchen, er man ikke udelt begejstret for brevene. For selvom man medgiver, at brevene har en klar oplysende effekt, er leder og talsmand for RettighedsAlliancen, Maria Fredenslund, uenig i, at det får brugerne til at ændre adfærd i en positiv retning.
- Vi ved, at viden alene ikke giver en positiv adfærdsænding. Nu begynder folk i stedet at diskutere, hvordan man kan skjule sig online, så man ikke bliver set af advokaterne siger Maria Fredenslund.
Afsenderen af brevet er det største problem, fortæller hun, for det får brugerne til at føle sig krænket af de store multinationale selskaber, og så er der tendens til i stedet at arbejde imod systemet.
- Det kan aldrig blive et kommercielt selskab, der sætter grænserne for en befolknings adfærd. Vi er nødt til at have det offentlige på banen. Der mangler politisk vilje til at fortælle, at helt almindelig ejendomsret også gælder på nettet, siger Maria Fredenslund.
Det er ikke første gang, mistænkte pirater modtager breve fra advokater. I december sidste år blev den første række breve sendt. En form for pilot-projekt for rettighedsindehaverne. Resultatet var tilfredsstillende nok til, at anden runde breve nu bliver sendt.
