Der er ved at ske en mindre revolution på markedet for bærbare. For bare et år siden skulle man ikke regne med at få særligt mange hestekræfter, hvis man ville have en bærbar, der ikke fyldte meget i skuldertasken.

Det har den seneste generation af MacBook Air ændret på, som vi har anmeldt , og de andre producenter er ikke langt bagud. Både Acer og Asus er på vej med tynde, lækre maskiner , der også giver en fornuftig ydelse.

Stor ydelse i lille indpakning

Nu har en italiensk hjemmeside lækket den kommende ultrabook fra Acer, Acer Ultrabook S3. Og specifikationerne ser ud til at stemme overens med dem, vi for kort tid siden kunne skrive om .

For knap 6.000 kroner vil man kunne få en maskine med en Intel Core i5-processor, 4GB Ram, 320GB harddisk og et SSD-drev på 20GB.

Maskinen får en skærm på 13 tommer, og får en tykkelse på 13mm. Prisen i Italien bliver 786 euro, hvilket betyder, at den kommer til at ligge i omegnen af 6.000 kroner her i Danmark.

Kilde: Slashgear

Mere fra

Web TV