HP på vej med mindre (bedre?) TouchPad

HP TouchPad Go med 7-tommer skærm er blevet afsløret af amerikanske FCC, og lokker med hurtig 1,5-gigahertz processor og 3G. Måske vi får selskab af den i Danmark?

Du er måske ikke klar over det, men der findes faktisk et alternativ til iPad 2 og de forskellige Android-tablets. Det hedder HP TouchPad og er en tablet-computer med 9,7-tommer skærm, der pt. kun sælges i USA. Den bruger webOS-operativsystemet, der oprindelig blev udviklet af Palm, men nu ejes af HP, der købte firmaet sidste år.

HP TouchPad har kunne købes i USA siden juli, og har fået en lunken modtagelse for sit fysiske design, der virker forældet sammenlignet med eksempelvis iPad 2 og Samsung Galaxy Tab 10.1, samt småproblemer med hastighed og stabilitet.

Læs eksempelvis disse anmeldelser fra Wired GadgetLab, AllThingsD og Engadget.

Men anmelderne er vilde med webOS-operativsystemet, hvor der blot skal skrues lidt i maskinrummet for at fikse de ovennævnte problemer.

LÆS OGSÅ: Ny spiller på tablet-banen fra HP

Måske sker det samtidig med, at HP lancerer en mindre udgave af TouchPad med efternavnet Go. Hvordan ved vi, at den kommer? Det amerikanske FCC, et amerikansk standardiseringsorgan, der varetager og regulerer radio- og tv-frekvensfordeling, har afsløret maskinen på sin webside. Her får vi at vide, at den kommer med en 1,5-gigahertz dualcore-processor og 3G-modem. Den nuværende TouchPad har en 1,2-gigahertz processor, så der er tale om et skridt i den helt rigtige retning.

Forhåbentlig vil HP TouchPad byde på en mere finpoleret softwareoplevelse kombineret med fremragende batterilevetid. Og forhåbentlig får vi også lov til at lege med den herhjemme i Danmark.

Pt. er HP Danmarks officielle udmelding, at man intet aner om, hvornår den eksisterende HP TouchPad kommer til Danmark og hvad den eventuelt vil koste.

9
Kommentarer

@Brother. fuldstændig enig. 7" tabs er et no go.

Jeg været træt af at teknologien i mange skulle blive mindre, så producenterne kunne blære sig med at lave de mindste ting, jeg tænker på bl.a mobil telefoner. Lad nu skidtet blive større så mine fumlede tomler kam ramme det de skal. :D

@willyrap.

Tror nu nærmere er jobs_steve@hotmail.com :P

op
5 brugere har stemt

Tør ikke købe en digital fotoramme uden at spørge Mr. Steve Jobs.. Nogen som har hans e-mail adresse? Er det den som hedder SteveJobs@gmail.com ?? :D HAHA.

op
5 brugere har stemt

Lad os nu se om Apple ikke også sætter en stopper for den :-)

//Skrevet på min iPad :-)

op
6 brugere har stemt

Willy #4 ...

Tidsrummet mellem præsentation og lancering er utvivlsomt så lang, fordi produkterne liiiiige skal en tur forbi Stevies henchmen først.

op
5 brugere har stemt

Willy ...

You took the words right out of my mouth !

Den bliver nok også lanceret i en æske af genbrugspap - dét skal Apple nok også finde noget "copyright-infringement" i - det gælder en bajer !

op
6 brugere har stemt

Køb en Lenovo Tablet med Windows 7 - de kommer snart i handlen, så har du value for the money! og ekstrem lækker hardware.. IMO!

op
6 brugere har stemt

Må det det for Apple?.. Det er jo en sort ramme omkring en LCD-skærm..

(ironi kan forekomme).

op
6 brugere har stemt

Forstår ikke ideen bag de her små tablets. Størrelsesmæssigt er de for tæt på en smartphone.

For at en tablet skal give nogen mening skal den størrelsesmæssigt adskille sig mere fra smartphone - altså en størrelse, hvor det gør en forskel, at se video, spille, læse e-bøger, skrive notater mv.

I min verden er 7" tablets dødfødte.

op
6 brugere har stemt

Synes generelt, at der går for lang tid fra præsentation til lancering på de fleste tech-produkter idag..

op
7 brugere har stemt

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Seneste historier

Indtast din e-mail adresse

Redaktøren anbefaler

Det er ikke en ny sag, at Google ved en masse om dig, men vidste du også, at de faktisk ved hvor du var og hvornår du var der. Vi har kigget nærmere på den "hemmelige" funktion.

Afstemning

Hvilken konsol skal du have?: