Kør Android-apps på din Windows-pc

Smart software gør dig i stand til at køre Android-apps i Windows – firmaet bag har store forventninger til Windows 8.

Har du et par apps, som du elsker så meget, at du ønsker at du kunne køre dem på din almindelige computer? Det kan du faktisk – med App Playeren fra firmaet Bluestacks.

Firmaet har kreeret et stykke smart software, der lader dig afvikle de over 400.000 tilgængelige Android-apps på din Windows-computer. App Playeren fungerer som en slags virtuel Android-enhed på din computer, og lader dig køre alle applikationerne i fuldskærmstilstand og bruge dem med mus og tastatur.

LÆS OGSÅ: Nu kommer Chrome til Android

Bluestacks har lavet en video, der viser mulighederne med App Player. Du kan se den her på YouTube.

Firmaet er snart klar med en offentlig betaversion, som du kan tilmelde dig til her, og pcworld.com har publiceret en fremragende guide (på engelsk, red.), der guider dig igennem, hvordan du installerer og bruger Bluestacks App Player på din Windows-computer. Bluestacks har også lavet en smart app til din Android-enhed, der lader dig overføre apps fra din mobil eller smartphone til firmaets servere i skyen, hvorfra du kan installere dem på App Playeren.

LÆS OGSÅ: Android kan blive mere populært end iOS

Måske spørger du dig selv, hvorfor nogen overhovedet ville køre Android-apps i Windows, men her på Beep ser vi et stort potentiale i Bluestacks App Player. Firmaet meddeler nemlig, at softwaren vil virke med Windows 8 og være tæt integreret med Metro-brugergrænsefladen, der er optimeret til berøringsfølsomme skærme.

Hvad det betyder er, at når du får fingrene i en Windows 8-tablet, så skal du blot installere Bluestacks App Player, og har derefter adgang til alverdens Android-apps, som du kan bruge – både med den berøringsfølsomme skærm eller med mus og tastatur.

Betaen af Bluestacks App Player forventes klar til marts.

0
Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Seneste historier

Indtast din e-mail adresse

Redaktøren anbefaler

Over 1.300 kilometer på cykel ned gennem Europa kræver sit udstyr, og her kan du få overblikket over de hjælpemidler, som David Guldager fik afprøvet undervejs til Paris med Team Rynkeby.

Afstemning

Hvilken konsol skal du have?: