Nu kommer Kindle til Europa

Engelsk magasin påstår nu, at Amazon vil lancere deres eBogs-læser Kindle i Storbritannien, og de vil melde det officielt ud næste uge.

Rygter er både gode at have og møgirriterende. I dette tilfælde er de mere end irriterende, for hvis de ikke er sande, har vi sat næsen op efter intet. For det engelske magasin Bookseller Magazine starter nu rygtekrigen, med informationer om en europæiske lancering af eBogs-læseren Kindle2.

Kindle er foreløbig stadig forbeholdt til amerikanerne og sitet Amazon lancerede den første tilbage i november 2007. For et halvt år siden kom eBogs-læseren i et nyt og forbedret design, som nu skulle blive lanceret på bogmessen i Frankfurt i Tyskland, der løber af stablen den 14. oktober. Men allerede i næste uge skulle Amazon melde det ud officielt.

Den skulle i første omgang komme til Storbritannien, men både Tyskland og Frankrig omtales også som mulige markeder.

Årsagen til den lange ventetid med lanceringen i Europa er det indbyggede netværk som Kindle2 benytter sig af. I USA bruger man CDMA-standarden på mobil-netværket, mens vi her i Europa bruger UMTS/GSM. Ligeledes skal den også have indbygget en ny 3G-chip. Alt sammen noget der tager tid og penge.


Sådan er den

Vi havde for fornylig muligehed for at prøve eBogs-læseren her på redaktionen, og vi blev hurtigt forelskede i den sort/hvide skærm, og det afrundede design.

Som udgangspunkt er den nyeste Kindle en rigtig lækker sag, der ikke fylder meget i attachemappen. Og når du så kan have meget mere end alle tre bind af Ringenes Herre liggende på en størrelse meget mindre end et A4-ark, er det en oplagt sag for bogorme.

Heldigvis har den nye Kindle 2 også fået et mere spiseligt design i forhold til den første udgave, der mest kunne tiltale sci-fi-nørderne. Den nye er blevet generelt mere afrundet i både hjørner og taster. Den er let og så er det lige at gå til med en 6-tommer stor skærm.

Teksten på skærmen står godt frem, og det er næsten som at læse en almindelig bog. Ligeledes er knapperne til at vende siderne placeret klogt, så man nemt kan bladre igennem sine spændende bøger.

Amazon Kindle er stadig et spændende produkt, men det faktum, at både Microsoft og Apple kommer med mulige konkurrenter gør Amazons succes iidt mere spekulativ.

0
Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Seneste historier

Indtast din e-mail adresse

Redaktøren anbefaler

Det er ikke en ny sag, at Google ved en masse om dig, men vidste du også, at de faktisk ved hvor du var og hvornår du var der. Vi har kigget nærmere på den "hemmelige" funktion.

Afstemning

Hvilken konsol skal du have?: