Guide: Sådan får du en bedre netoplevelse

Det kan en gang imellem være svært at overskue de mange ting, man har åbne i sine faneblade, når man både skal bestille billetter til en koncert, blive opdateret på Twitter, tjekke Youtube og poste på Instagram samtidig. Denne guide kan hjælpe dig med at få en bedre oplevelse, når du surfer på nettet.

1. Fastgør fane / pin tab

Hvis din fanebar bliver oversvømmet af faner, og har du sider, du besøger ofte, men ikke kan finde i virvaret af åbne hjemmesider, kan du vælge at fastgøre dine yndlingsfaner. Det minimerer fanen til kun at fylde logoet, og placerer den helt til venstre i dine faner.

2. Minimer Bogmærke-ikoner / Bookmark icons

Du kan også få mere plads på din bogmærke-linje, hvis du minimerer dine bogmærker. Det gør du ved at fjerne navnet på bogmærket. Dit bogmærke vil nu kun være logoet, ligesom ved fastgjorte faner.

Det eneste du skal gøre for at fjerne bogmærkets navn er at højreklikke på det enkelte bogmærke og trykke ’rediger...’. I denne menu kan du fjerne navnet på bogmærket, men du kan også organisere dine bogmærker i mapper.

3. Bogmærke-mapper / Folders

For at organisere dine bogmærker endnu bedre kan du oprette mapper til at placere dine bogmærker i. Du laver en ny mappe ved at højreklikke på bogmærkelinjejn og klikke på ’Tilføj mappe...’. Her kan du give mappen et navn , og du kan organisere alt dit arbejdsrelaterede indhold i en mappe og fritid i en anden, eksempelvis.

Næste gang du finder en side, du vil gemme skal du bare vælge den relevante mappe at gemme den i. Hvis du allerede har en side som et bogmærke, og gerne vil putte den i din nyoprettede mappe, skal du bare trække bogmærket hen over mappen og slippe.

4. Tilføj ny toolbar / add new toolbar (kun Firefox)

Hvis du hellere vil have genveje til eksempelvis udskrivning eller de feeds, du abonnerer på, kan du i Firefox tilføje en ny værktøjslinje (toolbar).

Det gør du ved at højreklikke på et tomt område i fanelinjen og klikke på ’tilpas’.

I denne menu vælger du ’tilføj ny værktøjslinje’, og giver værktøjslinjen et navn. Du skal tilføje en funktion til værktøjslinjen med det samme, hvis du vil have ændringerne til at blive gemt, så tilføj de elementer, som du vil bruge.

Kilde: Mashable

Har du flere tips til at øge brugervcenligheden, når man surfer? Kom med dem i kommentarfeltet herunder.