Sådan bliver du et hit på nettet
Mens langt de fleste videoer, der bliver uploadet af brugerne på YouTube, aldrig vinder indpas hos den brede befolkning, er der nogle ganske få, som fra tid til anden smutter igennem nåleøjet og udvikler sig til vaskeægte hits.
I øjeblikket hærger især chili-videoer og videoer med platte jokes de sociale medier. De bliver flittigt delt og dermed spredt vidt og bredt på internettet fra en bruger til en anden i et sådant omfang, at man siger, de er gået viralt.
Ifølge Trine Nebel, der er rådgivende retoriker med speciale i omdømme og underviser i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det så godt som umuligt at planlægge et viralt hit på forhånd.
- Når man ser på mængden af indhold på YouTube, må man bare konstatere, at det er under en promille, der går viralt. Derfor skal du ikke forvente, at det kan lade sig gøre at skabe et viralt hit. Men hvis du vil gøre noget som helst for at skubbe på effekten, er der en række faktorer, du er nødt til at tænke ind i eksempelvis en video for at give den den bedst mulige start, siger hun til tv2.dk.
Smagsdommere sætter effekten i gang
En af faktorerne er, at der skal være nogen til at bedømme videoen og på den måde skubbe den på vej mod berømmelse.
- De dansende sydfynske borgmestre er et godt eksempel. Man skulle jo nærmest være kommet ind med firetoget, hvis man ikke havde set den video og kunne tale med om den, da den kom ud tidligere på året. Her var P3 smagsdommer og skraldgrinede af videoen i radioen om morgenen, mens lytterne gik hjem og så og delte den om aftenen, forklarer Trine Nebel.
Modtagerne skal have en fællesskabsfølelse
Dernæst skal indholdet appellere til et fællesskab for dem, der ser det, så de bringer det med fra den virtuelle verden over i den virkelige.
- Man snakker om videoen i skolegården, kantinen, badmintonklubben eller derhjemme ved køkkenbordet. ’Så du den der video? Følger du med, eller følger du ikke med?’. Vi vil jo gerne alle sammen kunne tale med om det sidste nye. Så kan man få et billigt grin eller en snak om indholdet med andre, og så har man noget sammen, siger hun.
- Det er med til at skubbe på den virale effekt.
Billeder og videoer af Benjamin Lasnier, en 14-årig dreng fra Vejle med over en million følgere på Instagram, er ifølge retorikeren et godt eksempel på indhold, der giver en fællesskabsfølelse:
- Han har sin helt egen målgruppe, der er loyal og har et fællesskab sammen. Mange unge piger beundrer ham vildt og taler derfor med klassekammeraterne i skolen om hans nye video eller andet, han lægger op, siger hun.
Der skal ske noget uventet
Vi vil også gerne overraskes, når vi ser noget indhold på de sociale medier, og derfor har indholdet en større chance for at blive spredt på nettet, hvis det har noget uventet i sig, vurderer Trine Nebel.
- I Chili-Klaus’ videoer er det totalt uventede vigtigt. Manden sidder der og spiser gudhjælpemig en chili. Det er så langt ude. Videoen har en pow-wow-effekt. Og så siger Klaus samtidig nogle ting, mens han spiser, som måske får os til at beundre ham lidt. Han går også ind og piller ved noget, som vi måske bliver lidt forargede over, siger hun.
En skarp vinkel
Filip Wallberg, journalistisk lektor på Syddansk Universitet og forsker i sociale medier, hæfter sig ved, at Chili-Klaus har kant, men også, at han kun har en historie at fortælle – og den bliver fortalt meget præcist:
- Chili-Klaus’ videoer er kogt helt ned til en enkelt historie om en mand og en chili. Klimaks er, at han spiser den, og derefter ser man ham lide. Det er meget anderledes og unikt, og det er blandt andet det, der sikrer ham viral succes, siger han til tv2.dk.
- Man oplever det som ægte: Han spiser chili for rullende kamera, og så ser man reaktionerne.
Et andet eksempel på et viralt hit, der med succes fortæller en simpel og ukompliceret historie, er ifølge Filip Wallberg en fire år gammel video fra en togstation i England, hvor teleselskabet T-Mobile laver en danse-flash mob.
Brugerne bestemmer
Filip Wallberg understreger dog, at det i sidste ende er brugerne af de sociale medier, der er med til at gøre noget viralt.
- Et godt eksempel på det er lakridspiberne for nogle uger siden. Jeg vidste godt, at folk kunne lide lakridspiber, men slet ikke i det omfang. Alle mediernes historier om lakridspiberne gik viralt, og der opstod spontane Facebook-sider. Jeg havde ikke regnet med en så kraftig reaktion, siger han.
- At det så viste sig, at der slet ikke var nogen historie, gjorde det bare endnu sjovere.
Identifikation er afgørende
Trine Nebel mener, at vi kun deler videoer på Facebook, Instagram, Twitter og andre sociale medier, som vi kan stå inde for og genkende os selv i.
- Jeg videresender ikke en video til dig, hvis jeg ikke selv synes, den er sjov eller siger et eller andet om mig som individ. Hvis jeg ikke kan identificere mig med videoens humor, dens pow-wow eller noget helt tredje, deler jeg den ikke. Når jeg deler noget, gør jeg også opmærksom på, at jeg er firstmover og signalerer, at jeg er hurtigst på aftrækkeren. Der skal på en eller anden måde være noget godt i det for mig selv, forklarer hun.