Apple betaler 178 mio kroner til forældre

Herhjemme i Danmark har det længe været et problem for forældre, at deres børn har brugt løs af pengene til at købe indhold i spil. Senest har flere danske forældre klaget over måden det foregår på spil som i Fifa til Xbox, der nu også har fået Microsoft til at bøje sig om et pengekrav.

Det samme er sket for Apple i USA, der dog i en noget anden og større målestok må se sig nødsaget til at betale for de uretmæssige køb i apps. I et åbent brev til Apples medarbejdere fortæller firmaets øverste direktør, Tim Cook om forliget de har indgået med FCC (Federal Trade Commission) efter flere måneders forhandlinger.

Problemet er opstået efter børn har benyttet sig af forældrenes direkte adgang til kreditkort til at købe mer-indhold i spil og apps i Apps Store. Selv gør Tim Cook opmærksom på, at det har været en vigtig prioritering for Apple, at beskytte børnene, og gør opmærksom på, at det har gjort en del for at imødekomme disse problemer.

37.000 krav om penge

” Sidste år satte vi os for at tilbagebetale alle de in-app køb, som havde fundet sted uden en forældres tilladelse. Vi ønskede at nå enhver kunde, der kunne have været påvirket, så vi sendte e-mails til 28 millioner App Store-kunder – alle dem der havde brugt penge i en app designet til børn. Da nogle af disse emails ikke kom frem, sendte forældrene postkort. I alt modtog vi 37.000 krav, og vi vil refundere hver enkelt som lovet, skriver Tim Cook i det åbne brev.

Det godtog en domsstol i sin tid, men nu har FCC taget over og kræver nu konkret handling. Og selv om Tim Cook påpeger i brevet, at ”det føles ikke rigtig, at FCC skal sagsøge i en allerede afsluttet sag”, så vælger Apple nu alligevel at indgå forlig og betale forældrene de 32,5 millioner dollar (178 mio kroner), da ”FCC alligevel ikke kræver os til at gøre noget, vi ikke allerede havde tænkt os at gøre”.

Du kan læse hele Tim Cooks åbne medarbejderbrev her på 9to5mac.com.