Apple har pludselig en billigere iPhone klar

iPhone lancerer nu en ny iPhone 5C. Den kommer til at være helt identisk med sine plastik-forgængere bortset fra, at den kun fås med 8GB lagerplads, det skriver The Verge.com.

Den nye telefon er allerede blevet offentliggjort på flere internationale Apple-forhandleres hjemmesider. Der kan man læse, at den nye iPhone kommer til at koste cirka 500 kroner mindre end 16GB-modellen. Og endnu er der ikke noget om, at den skal erstatte den indtil videre billigste iPhone, iPhone 4S.

Har ikke ramt Apple salgsforventninger

Den noget pludselige lancering af en iPhone med mindre plads, kan skyldes, at salget af iPhone 5C ikke har stået mål med Apples forventninger. Flere indikationer peger på, at forbrugerne vælger iPhones flagskib 5S, når de skal købe smartphones fra Apple.

Nyheden om den nye iPhone kommer samtidig med, at Apple har besluttet sig for at droppe iPad 2 i Danmark. Den er forsvundet fra Apple Store til fordel for blot iPad med retinaskærm med 16GB.

Så man kan spekulere i, om den nye iPhone 5C med 8GB kan komme i de danske butikker snart. Apple har ikke vendt tilbage på vores forespørgsler om nordiske priser og lancering.

Ville du være interesseret i en iPhone-mellemmodel?