Apple samler computer og mobil med Yosemite

Det var ikke kun et nyt styresystem til mobiler og tablets, som Apple kunne præsentere på scenen. Også en opdatering til din computer dukker op til efteråret.

Det nye system hedder Yosemite, som er opkaldt efter den californiske naturpark, har fået en tydelig forandring uden at sprænge alle visuelle forandringer. Største nøglepunkt er samarbejdet mellem iOS-enheder og Macs, så man nu kan tage opkald med computeren og fortsætte arbejdet fra computer til mobil eller omvent.

Her er nyhederne:

* Kommer til efteråret som en gratis opdatering

* En visuel forandring, der minder mere om iOS 7 og det nye iOS 8.

* Der er et mørkere tema, hvis du vil give det hele en smule mørkere farver.

* Spotlight er blevet forbedret, og kan nu bruges som en reel launcher, hvorfra du kan starte programmer og åbne dokumenter. En klart forbedring af din produktivitet.

* Registrerer når du har en iOS tæt på computeren, så man med et enkelt tastetryk nemt kan fortsætte arbejdet fra en mobil og over på computeren.

* Safari er blevet forbedret og har fået et nyt meget enkelt nyt look.

* Mail bliver også forbedret og man vil opleve færre fejlforbindelser, som tjenesten ellers længe har lidt under.

* Du kan tage opkald på computeren, som kommer ind på din iPhone

* Notifikationer bliver forbedret og udvidet på Macs med små widgets, som man kender det fra iPhone og iPad.

* Du kan vælge at trykke på et telefonnummer på computeren og så ringe op fra din iPhone.

* Der er kommet en ny iCloud Drive, hvor du kan gemme enhver slags dokumenter, billeder eller lignende og nemt tilgå det fra andre enheder - også Windows-computere.

* Nemmere forbindelse til telefonens internetdeling. Ved blot et enkelt tryk kan du bruge din iPhone som hotspot til computeren.