Blev lækket en måned før premiere: Nu ruller hovederne

Actionfilmen The Expandables 3 er et brag af en film, som en masse håbefulde biografgængere har set frem til med længsel. Ikke mindst på grund af den tætpakkede rolleliste, der tæller de store actionstjerner som Sylvester Stallone, Arnold Schwarzenegger, Wesley Snipes og mange flere.

Der har været så store forventinger, at filmen faktisk allerede blev lækket på nettet en helt måned før premieren. Filmen får premiere i dag i danske biografer, men man har siden den 25. juni kunne hente og se den fulde version på nettet. Og det er endda i en overraskende god kvalitet, oplyser websiden Torrentfreak.com.

Det er ikke overraskende noget som filmselskabet bag filmen, Lionsgate, bestemt ikke er tilfredse med. Kort tid efter sagsøgte de hele seks forskellige fildelingsnetværks som Limetorrents.com, Billionuploads.com, Hulkfile.eu, Played.to, Swankshare.com og Dotsemper.com.

Og det har taget så hårdt på specielt ét af disse netværks, at de nu helt må lukke. Hulkfile.eu driver umiddelbart en almindelig backup-tjeneste på nettet, men på grund af søgsmålet og et midlertidigt driftsforbud, kan de ikke længere fortsætte.

- Hulkfile.eu er ikke længere tilgængelig i USA og vil snart lukke helt ned. Vi kan ikke fortsætte vores forretning på det tynde grundlag, som det midlertidige forbud giver os, skriver webstedets administrator i en e-mail til Torrentfreak.com.