Dagens virale hit: Har du også prøvet Navnehjulet?

Foto: Screendump

Hvor bor Anne? Hvor mange penge tjener Torben? Hvad arbejder Susanne med? Hvor stor en andel af alle Brian’er i Danmark har egentlig begået kriminalitet? Og er rigtigt, at Christian er single?

Det er bare nogle af de spørgsmål, man kan få svar på i det digitale værktøj Navnehjulet, som er skabt af Ugebrevet A4 i samarbejde med Kaas & Mulvad og Hottype Consulting.

Her kan du teste dit eget navn – og 2.300 andre danske fornavne. Og at dømme ud fra nyhedslisterne på Facebook er der allerede en lang række nysgerrige danskere, som har gjort netop det.

I disse timer stormer Navnehjulet nemlig frem på det sociale medie, hvor danskerne flittigt deler fakta om deres eget fornavn.

Navnhjulet er baseret på data fra Danmarks Statistik og kender således indkomst, straf, bopæl og arbejde for 5,2 millioner danskere.

Navnehjulet har talt fornavne blandt personer på minimum 18 år, der boede i Danmark 21. december 2012. Der er kun medtaget navne, hvor der var mindst 100 med det pågældende navn.

Du kan læse mere om, hvordan Navnehjulet er blevet til her, mens du her kan teste dit navn, hvis du vil finde ud af, hvad det siger om dig.