Danske projekter høster succes på Kickstarter

Crowdfunding er blevet det store hit på nettet. Her kan alle være med til at støtte økonomisk op om nye projekter for så til gengæld at være med helt fra begyndelsen af.

Websiden Kickstarter var én af de første crowdfunding-websider. Det var blandt andet her Virtual Reality-brillerne Ouculus Rift første gang så dagens lys. Briller der senere blev opkøbt af Facebook for 2 milliarder dollar. Ligeledes stammer det populære smartwatch Pebble også fra Kickstarter.

Og i sidste uge åbnede Kickstarter så op i Danmark. Det betyder, at danske projekter nemmere kan tilmelde sig siden. Og det har en lille skare allerede benyttet sig af.

Vi har valgt tre ud, som både er interessante og som klarer sig godt på siden.

VIA – 3-i-1-lampen

Skal nå 75.000 kroner

Lampen kan skifte form alt efter hvad du synes er bedst. Og her er det navnet VIA, som læner sig op af formen. Den skiftende lampe kommer både i et stående og hængende design, så den skulle kunne passe ind til de fleste hjem.

Sitpack

Skal nå 450.000 kroner

Glem den besværlige campingstol. Sitpack fylder ikke meget mere end en spraydåse og vejer ingenting i tasken. Så når du er på farten og har behov for et hvil, kan du nemt folde stolen ud og læne/sætte dig på den.

The Scandinavian bikehook

Skal nå 80.000 kroner

Et meget enkelt men oplagt produkt, som skal hjælpe dig med til at finde plads til den labre cykel. Det kan enten være i lejligheden eller i skuret – alt efter behov. Bikehook kommer i forskellige træsorter