Derfor hælder de kendte iskoldt vand over sig

I Danmark kunne vi nominere hinanden på Facebook til at hoppe i vandet i foråret og drikke en øl. Men i USA gør man det noget anderledes. Her har blandt andet Mark Zuckerberg, Tim Cook, Justin Timberlake, The Roots, Martha Stewart og flere nomineret hinanden til en anderledes nomineringsleg.

De har alle hældt en rød spand med vand over sig, filmet det og lagt videoen på nettet og nomineret andre til at gøre det samme inden for 24 timer. Hvis ikke man gør det inden for de 24 timer, skal man donere 100 dollar i kampen mod sygdommen ALS.

Og hele 'isspands-udfordringen' er da også skabt med tanke på den gode sags tjeneste, og for netop at gøre opmærksom på ALS, og det må man sige, de klarer ganske godt. Det er mere eller mindre den tidligere baseball-spilleren Pete Frates, der har begyndt udfordringen.

Og nu har en lang liste af prominente og kendte personligheder taget den til sig og sendt den videre. Og listen tæller alt fra Apples chef Tim Cook til hele The Tonights Shows sanggruppe, The Roots. Se nogle af dem her.