Det nye Blockbuster: Haltende tjeneste med nye film

Selv om kunderne allerede har en del streamingstjenester at vælge i mellem, så kommer der flere til. Den seneste er TDCs nystartede og relancerede Blockbuster-tjeneste. Kæden der engang var kendt for sin fysiske filmudlejning er blevet digitalt, og vil tilbyde kunderne mulighed for at leje film direkte på skærmen.

Vi har taget et kig på tjenesten for at vise jer, hvordan TDC vil tage kampen op mod allerede veletablerede Viaplay, Netflix, TV 2 Play og de andre.

I stedet for at være en abonnementstjeneste vil Blockbuster i stedet fokusere på enkeltleje af film. Til forskellige priser kan man hente alt fra gamle til nyere filmudgivelser. Men noget spøjst, så er der stor forskel på funktionalitet og tilgængelighed på laptop og mobiltelefon.