Digital arv: Dine billeder og mails kan dø med dig
Mens mange er bevidste om, at de efterlader sig fysiske genstande som møbler og smykker, når de går bort, er det de færreste danskere, der tænker på at sikre den digitale arv som billeder, sms’er, taler, dagbøger og musik.
Det viser specialeafhandlingen ’Døden i Den Digitale Tidsalder’, som cand.it Astrid Waagstein fra IT-Universitetet står bag.
Hun har således undersøgt, hvordan vi forholder os til den digitale arv, og om den har værdi for os ved at interviewe sygeplejersker på Diakonissestiftelsens hospice samt efterladte, som har mistet et nærtstående menneske.
- I mit møde med rigtig mange mennesker er den generelle opfattelse, at den digitale arv ikke er noget, vi tænker over. Vi har ikke tænkt over, at vi overhovedet har en. ’Gud ja’, siger de folk, jeg har talt med. De bliver meget overraskede og får en slags aha-oplevelse, når man nævner den for dem, fortæller Astrid Waagstein til tv2.dk.
- Selv de ansatte på hospice, der går op og ned ad døden hver dag og er meget selvreflekterende, er ikke opmærksomme på, at de efterhånden har opbygget en digital arv, som de risikerer at efterlade, når de dør.
Det bekræfter Hanne Monberg, der er afdelingssygeplejerske på Diakonissestiftelsens hospice, og er en af dem, Astrid Waagstein har talt med i forbindelse med sit speciale.
- Jeg selv og mine kolleger bruger i høj grad internettet – vi har email-konto, Facebook-profil og Twitter-konto og gemmer vores billeder digitalt, hvor vi før lavede albums. Selv vi, der arbejder på hospice, hvor folk er ved at dø af deres sygdom, har ikke tænkt over, at hvis vi ikke giver vores koder til vores digitale liv videre, så kommer det aldrig videre. Tænk nu, hvis vi har noget liggende, som vores børn skal have kendskab til?, siger hun til tv2.dk.
En af årsagerne til, at vores digitale arv ikke fylder mere i vores bevidsthed, end den gør, er ifølge Astrid Waagstein, at døden er et svært emne.
- Vi er jo faktisk en lille smule bange for døden. Det kan virke voldsomt på folk, når jeg siger: 'Tag stilling'. Det er mit indtryk, at vi i Danmark bliver eksponeret meget for døden i medierne, men når den kommer tæt på, er det stadig svært for os. Det er især svært for unge at tage stilling, fordi de føler, der er langt tid til, de skal dø, forklarer hun.
Den digitale arv har stor værdi
Specialeafhandlingen ’Døden i Den Digitale Tidsalder’ viser, at vi fortsat bekymrer os mest om den fysiske arv og langt mindre om eksempelvis billeder, blogs og hjemmevideoer, selvom den slags indhold faktisk har stor værdi for vores pårørende.
- Vi bevæger os længere og længere over i digitalisering, men har ikke opdaget, at de digitale ting har en følelsesmæssig værdi. Sms’erne er jo en digital brevudveksling, mens vi kan have en masse chatbeskeder liggende på Skype fra en samtale med en i vores familie, som er ude på en lang rejse. Musik har også stor betydning for nogen. Det er tankevækkende, hvis alt det er gemt bag lås og slå, siger Astrid Waagstein og tilføjer:
- Der er altid nogen, der er ligeglade med det, der ligger i cyberspace. ’Det digitale er så flygtigt. Det er ligegyldigt for mig’, tænker de. Men der vil jo unægteligt være tanker og følelser indblandet også. Vores digitale fodspor afspejler, hvem vi er som person. Hvis vi ikke sikrer vores digitale arv, risikerer vores minder at gå tabt.
Et hul i historien
Men det kan også få helt andre og mere vidtrækkende konsekvenser på længere sigt, forklarer hun:
- Det kan jo ende med at blive et historisk tab. Folk om 100 år kan jo ikke se, hvad der foregik i 2013, hvis vi ikke gemmer vores arv, så de har adgang til indholdet.