Dit ur bliver revolutioneret til juli

Selv om vi har set en hel del bud på smartwatches, så har de endnu ikke helt været den store succes eller den store revolution. Men når Google står bag det næste skridt, så kunne derimod blive rigtig interessant.

Og i begyndelsen af juli skulle Motorolas Moto360 dukke op, skriver franske Journaldugeek.com. Moto360 benytter sig af Googles eget styresystem, Android Wear, som de annoncerede tilbage i marts måned, og her nævnte de selv, at de første ure ville dukke op til sommer, så de franske oplysninger kunne lyde plausible.

Android Wear fokuserer meget på Google Now, der er robotassistenten på Android, der næsten kender dig bedre end dig. Den kommer med foreslag og spørgsmål, giver dig retningslinier og vejledninger og meget mere. Og uret skulle kunne styres med stemmen.

Moto360 er lavet i et design, der fokuserer mere på den klassiske uroplevelse i et rundt design. Desuden kan displayet vise almindelige visere, og det metalliske look kan henvende sig til mange.

Motorola har desuden selv lækket prisen på uret, der vil være på 249 dollar, der omregnet ikke er meget mere end ca. 1.400 kroner. Med dansk moms lander vi nok stadig under en pris på 2.000 kroner. Om det er dyrt eller ej kan vel bedst vurderes, når vi ser hvilke muligheder Moto360 reelt giver.

Ville prisen være for dyr for dig, ville du overhovedet købe et Motorola-ur eller vil du hellere vente på LGs Android Wear-ur, der skulle komme lidt senere, og som har et noget andet design?