Dum Yo-app kan ændre måden vi kommunikerer på

- Yo!

Min smartphone har lige gjort mig opmærksom på endnu et 'yo', som der er kommet ind på mobilen. Beskeder siger ikke andet end det. Og det er nok til at skabe en app-succes, tyder meget på.

Sidste uge dukkede Yo-app'en op på den danske top ti i App Store og fik et hav af brugere til at melde sig under fanerne og sende 'yo's' til hinanden. App'en er dog rykket ned igen på plads 63. stund i skrivende stund, så helt så vilde var vi heller ikke med den dumme app.

Men alligevel har Yo fået indskudt 1 mio dollar fra en investor, der kan se mulighederne i app'en og måden den kommunikerer med andre på. The Verge skriver, hvordan Yo næsten kan helt overtage den almindelige push-besked, vi ellers får fra diverse apps og tjenester i dag.

Et yo som notifikation

Yo har nemlig inført en meget simpel måde at få notifikationer på. I første omgang er det kun integreret på VM i Brasilien, hvor man kan få et Yo, hver gang der scores et mål.

Men der er flere fremtidsscenarier og muligheder, hvor man kan få et yo, når dit bord er klar i resturanten, når dit fly boarder eller kæresten siger ja til dit online-frier.

I stedet for at bruge forskellige apps, som du skal finde og installere, kan du blot samle det hele under samme paraply.

Spørgsmålet er om Yo, når deres fremtidsscenarie inden vi alle bliver godt og grundigt trætte af at sende formålsløse 'yo's' til hinanden.