Ekspert advarer: E-cigaretter kan give din computer virus

En bruger af forummet Reddit skrev forleden, at hans chef havde fået virus på sin computer.

Virussen stammede formentlig fra hans e-cigaret, idet chefen for nyligt havde kvittet sine cigaretter. I stedet var begydnt at ryge på en e-cigaret, som skulle oplades i computeren via et USB-stik.

At det er e-cigaretten, der er kilden til virussen, er helt klart muligt, anslår en ekspert over for Dagbladet.

- Det er helt klart muligt. Et USB-stik kan have en hvilken som helst kode, som for eksempel siger til maskinen, som det er sat i, at den skal tage kontakt til angriberen, siger Vidar Sandland, seniorrådgiver i Norsk center for informationssikring, til Dagbladet.

Hop ikke på de billige tilbud

Mange køber deres e-cigaretter på nettet hos kinesiske forhandlere, der sælger dem til nærmest ingen penge. Men inden man lader sig friste af et billigt tilbud, bør man tænke sig om en ekstra gang.

- Man skal altid være kritisk omkring, hvad man putter i sin USB-indgang. Der er ingenting, der er i vejen for, at der kan være en skadelig kode i en e-cigaret, siger Vidar Sandland.

Det er endnu ikke dokumenteret, at virus kan stamme fra e-cigaretter, men flere eksperter bakker Vidar Sandland op.