En afskåret finger vil ikke kunne åbne iPhone 5S

Vi går nye tider i møde. Ikke bare med teknologien, men også med frygten for hvad den nye teknologi kan bringe. Den nye fingerscanner i iPhone 5S, der kan registrerer dit fingeraftryk, har åbnet op for en hel del nye frygtscenarioer.

Som at din finger nu pludselig er jaget vild af aggressive tyve, der hugger fingeren af for at få adgang til din telefon. Måske ikke et scenarie vi skal frygte for meget herhjemme, men man kan jo aldrig vide.

Men såkaldte biometriske eksperter slår nu fast, at dine fingre skulle være sikre. iPhones Touch ID bruger nemlig en teknologi, der scanner under huden såvel som over, så man har brug for en levende finger for at kunne åbne telefonen.

- Teknologien er bygget på den måde, at [fingeraftryks-] billedet skal tages fra en levende finger, Ingen i biometri ønsker at tale om afskårne fingre og døde kroppe, men når alt kommer til det, så er vi stadig blevet bedt om at fjerne frygten for forbrugerne og sikre, at de forstår, at [en afhugget finger] virker ikke, siger Sebastien Taveau, der er teknisk chef for Validity Sensor, et amerikansk fingerprints-selskab til Mashable.

Dette giver så stadig dig ikke tryghed, hvis tyvene vælger blot at true dig til at åbne den, men for dem der gerne vil se det helt slemme billede kan det måske en smule fred.