En jagt på mytisk Bigfoot i spilverdenen

Det legendariske spil Grand Theft Auto: San Andreas fra  2004 er ikke just nyt mere. Ej heller det mest populære eller det mest spillede, men alligevel kan de stadig formå at skabe opmærksomhed.

Ikke mindst fordi historier om et mytisk dyr inde i selve spillet har floreret på nettet nu i snart 10 år og som bare ikke vil dø, selv om Rockstar, der er firmaet bag, har nægtet ethvert kendskab til det.

Præcis som i vores verden, påstår flere personer, at have set det mytiske væsen Bigfoot i de yderste skovområder af det massive spilområde i GTA: San Andreas.

Da det er et stort og åbent sandkasse-spil med både skove og byer, så kunne det selvfølgelig være en sandsynlighed. Der har været forskellige brugergenerede ekstra-indhold efterfølgende, men det var efter de første rygter og videoer kom op på nettet.

Den amerikanske avis The New Yorker har lavet en længere artikel om jagten, og om folk, der har set dyret vandre rundt i skovenes dybe skygger gemt i den virtuelle pixel-tåge.

Spørgsmålet er så om der kunne gemme sig i noget i Rockstars kommende kæmpe-spil GTA 5, der netop tager spilleren tilbage til samme spilområde, og som skulle have det største fysiske spilområde nogensinde. Det kommer ud i butikkerne den 17. september.