Få hele computeren op på iPad

Der kan findes flere arbejdsopgaver, hvor man godt kunne bruge touch-delen, som vi er blevet vant til med tablets. Men indtil nu har der kun været nogle halvhjertede løsninger, som ikke virker optimalt.

Men det ændrer sig nu med app’en Parallels Access, der sørger for at man kan køre hele computeren over på iPad, så man kan navigere og udnytte computerens programmer som Photoshop, Word eller andet som ens arbejde nu måtte diktere.

Ved at installere Parallels Access på iPad kan man skyde hele PC’en eller Mac’en op og bruge touch-fladen til at arbejde med.

Her er nøglefunktionerne i Parallels Access:

  • Start programmer op som en iPad-app
  • Brug iPad’ens velkendte navigering i programmerne. Zoom, swipe, scrolle
  • Kan bruges på selv langsomme netværksforbindelser
  • Skifter hurtigt mellem PC/Mac-programmerne
  • Et forstørrelsesglas kan hjælpe til at trykke præcist
  • Drag/drop og copy/paste
  • Udnyt fuldskærm

Du kan tilslutte så mange computere du vil det vil sige, at du kan koble dig på både din hjemme- og arbejdscomputer og forbindelserne kan ske både via wifi, 3G og LTE.

Det koster dog lidt selv om de første 90 dage er gratis. Derefter skal du af med 80 dollar om året (ca. 450 kroner)