Facebook oplevede historisk langt nedbrud

I betragtning af, at Facebook servicerer mere end 1 milliard brugere, så er det imponerende, at tjenesten ikke oftere bryder ned eller oplever problemer.

Men på det seneste ser det ud til at have ændret sig. Facebook var torsdag nede fra omkring kl 10 og så 30 minutter frem, der både talte selve tjenesten og alle de tilhørende apps, der kører på Facebook. Det er det længste nedbrud, der nogensinde er målt på tjenesten, skriver The Guardian.

Koster 100.000 kroner i minuttet

Ifølge Twitter-brugeren Jacob Hagemann så koster sådan et nedbrud hele 20.000 dollar i minuttet (ca. 100.000 danske kroner) baseret ud fra deres første kvartalsregnskab. Det skulle betyde, at mindst 500.000 dollar blev smidt ud af vinduet i nedetiden.

- Det spændende er så, at kigge på tidszonerne for nedetiden. For beregningerne er baseret på det samme uanset tid på dagen, men Facebooks nedetid var nat i USA, så det har nok ikke gjort så ondt der. Men en formiddag i Europa må utvivlsomt også gøre ondt på selskabet, uddyber Jacob Hagemann sit tweet til Beep.

Under hashtagget #FacebookDown gjorde folk fra hele verden opmærksom på, at tjenesten var nede. Sidste gang det skete var i starten af maj, hvor flere nordiske brugere (inkl. danskerne) oplevede, at man ikke kunne logge på. Men det berørte efter sigende ikke alle brugerne.

Brugerne jokede med nedbrudet. Et nedbrud der dog var langt længere end tidligere nedbrud, og som endnu ikke har en forklaring.

OPDATERET Kl 10.29 - Facebook er nu oppe igen efter 30 minutters nedetid