Facebook tvinger dig nu over på anden app

Facebook vil meget gerne have du chatter lidt mere med dine venner og bekendte, men de vil ikke længere have, at det sker i deres hovedapp. I stedet vil de nu tvinge dig over på Facebook Messenger, der er en seperat app, der har været ude i et stykke tid.

Flere europæiske brugere har oplevet, at få en meddelelse om, at Facebook snart vil lukke 'besked'-tjenesten ned i deres hoved-app og i stedet tvinge folk over på den seperate app. Og en talsperson for Facebook har nu også bekræftet det til The Verge.

Helt generelt betyder det, at Facebook stadig vil beholde deres besked-ikon i hoved-app'en, men når du trykker på den for at læse dine beskeder, vil du blive skubbet over på den anden app. Hvis ikke du har installeret den, vil du springe direkte ind i App Store eller Google Play, hvor den skal hentes.

Selv om den seperate Facebook Messenger-app er langt bedre til chat og beskeder, så er det alligevel noget af et tiltag, som har faldet mange brugere for brystet. De bryder sig ikke om pludselig at skulle have en ny app til en Facebook-funktion. Men Facebooks tanke, er at hvis man tager enkle funktioner ud, kan man gøre hovedoplevelsen hurtigere.

Der er dog nogle steder, hvor tingene forbliver som de er nu. Både på Windows Phone vil man stadig have mulighed for at chatte fra Facebook-app'en, på Facebook Paper og på mindre avancerede Android-modeller.

Hvornår præcis det kirurgiske indgreb vil finde sted, er dog ikke på plads endnu. Men det kommer. Hvad synes du om tiltaget og det nye spring?