Farligt drukspil giver positiv modreaktion

Foto: Facebook

Du har nok selv set det på din Facebook-væg. Videoer af folk der bæller en øl og nominerer tre venner til at gøre det samme inden for 24 timer. Trenden kaldes ”Neknomination” og menes at have koste fem personer livet.

De kedelige bagsider ved trenden har fået flere brugere på de sociale medier til at gentænke konceptet og vende den farlige leg til noget positivt.

Dyrk motion eller giv kage

Det har blandt andet Anders Brandt, der er vært på TV 2 Vejret, benyttet sig af. På opfordring fra folketingspolitikeren Benny Engelbrecht, uploadede han søndag en video på Facebook, der viser en forpustet vejrvært, der netop har gennemført 30 minutters løb.

-    Jeg er som mange andre blevet udfordret til at drikke øl på Facebook – men har indtil videre meldt pas. Men den her form for udfordring er af en helt anden og mere opfindsom art, synes jeg – og så er den både sjov og sund”, siger Anders Brandt til tv2.dk.

Benny Engelbrecht, der selv modtog en udfordring på Facebook med opfordring til at dyrke 30 minutters motion eller give kage, har taget legen med på Twitter. Her opfordrer han følgere til at lege med under hashtagget RunRoll.

Nominer venner til at donere blod

Flere udenlandske Facebook brugere har ogsĂĄ sat sig for at vende det farlige drukspil til noget godt.

En af de sider på Facebook, der prøver at udnytte hypen om ”Neknomination,” kalder sig ”Raknomination” og hylder tilfældige, gode handlinger.

På siden, der på to uger har rundet 13.000 likes, kan man se videoer af folk, der donerer blod, giver mad til hjemløse og andre gode gerninger. De gode gerninger dokumenteres med korte videoer og en nominering af tre venner, der har 24 timer til at gøre noget godt.