Film-lydmand: En cherrytomat lyder som et pindsvin

Billede: ScanpixFoley artisterne er du ubesungne helte i filmverden. De står for at lave al lyd i din yndlingsfilm eller tv-serie, og det er alt sammen efter scenen er i kassen.

Når man laver film, er der stor fokus på selve skuespillernes dialoger under optagelserne. Det er først i post-produktion at al anden lyd bliver lavet. På denne måde har man to lydspor, og det gør det nemmere at sælge filmen eller serien til udlandet, hvor man i for eksempel Tyskland ynder at dubbe over med tyske skuespillere.

Hvordan lyder et pindsvin?

Peter Schiøtz, som er Foley Artist hos Takt og Tone har lavet lydsporet til en række af dansk tv’s største serier, heriblandt Borgen og Forbrydelsen. Han forklarer, at man ofte må være meget kreativ, for at finde den rigtige lyd.

- Et eksempel på en ting jeg lavede, var hvor jeg skulle lave lyden af et pindsvin, der slikkede sig om munden. Der gik man i tænkeboks og prøvede ting af. Det viste sig, at en halv cherrytomat som man putter fingeren ned i giver den helt rigtige lyd, siger han.

Hundemad blev til Terminator

Peter Schiøtz har et yndlingseksempel fra filmverden på hvor kreativt man må tænke.

- Der er en scene i Terminator 2, hvor den onde T-1000 jagter Schwarzenegger og går gennem et jerngitter. De kunne simpelthen ikke komme på, hvordan de skulle lave lyden. Om aftenen kom tonemesteren så hjem til sin hund, som skulle have noget hundemad. Han åbnede dåsen og hældte maden ud i skålen… og der var den. Lyden i filmen er ren hundemad, der er slet ikke pillet ved lyden med effekter på nogen måde, siger Peter Schiøtz.