Forvent ny iPad om nogle uger

Billedet er lavet af designeren Martin Hajek.

Det har længe været næsten sikkert, at der ville komme en ny generation ud af iPads inden julen, men nu er der kommet en dato på, som All Things D, der er Wall Street Journals tech-del, har rapporteret.

De nye iPads skulle efter sigende være en iPad 5 med et nyt design samt en bedre chip, der gør den langt hurtigere og bedre end forgængeren. Desuden har der været snak om en retina-model af iPad Mini, men indtil videre er alt ved rygtestadiet - som altid.

Men All Things D plejer at have meget gode kilder hos Apple i Cupertino, USA og hvis man tager iPhone-lanceringerne de sidste par år, så vidste alle rygterne sig også at være sande.

Den 22. oktober er samme dag, som Nokia skulle holde et pressemøde og præsentere deres ligeledes rygtede Lumia 1520 - en stor Windows Phone og Microsofts Surface 2 kommer ligeledes på gaden i USA, så den tirsdag bliver der travlt i gadgetland.

Designeren Martin Hajek har også været god til at forudse mulighederne og fornyelserne hos Apple. Hans seneste kreation er de nye iPad Mini i samme stil som iPhone 5C og 5S - altså både en guld og en farvet variant. Du kan se mere til det på hans webside.

Skal du have dig en ny iPad?