Gør dine Twitter-venner tavse

For i løbet af de næste uger vil Twitter løbende opdatere brugernes konti til at kunne mute andre brugere. Personen der er gjort lydløs vil ikke blive gjort opmærksom på det, kan stadig følge, retweete og så videre på din profil, men du får ikke personens tweet op på dit feed, skriver Mashable.

Det kan være belejligt, hvis du har en i dit feed, der pludselig begynder at overbruge Twitter med tweets hver andet minut. Som under Melodi Grand Prix, en sportsbegivenhed eller når jeg er på techmesse i USA. Eller hvis du er den høflige person, der gerne vil vise du følger ham/hende, men egentlig ikke gider have indholdet op på dit feed.

Der kan være mange grunde til, at ville gøre brug af en mute-knap på Twitter, og snart vil du altså få muligheden. Du kan klikke dig ind forbi Twitters egen support-side, der punktvis viser dig hvordan du bruger den nye muteknap.

Der er ikke nogle konkrete oplysninger om, hvornår muligheden ruller ud. Min egen konto har ikke fået mute-knappen endnu, men det kan være du har.

Hvem ville du først mute på Twitter?