Glem den lille Mærsk-båd: Her er verdens største fartøj

Det er aldrig ligetil at holde på en rekord, slet ikke når der er tale om noget der er verdens største. Det har bygninger måtte sande, der næsten konstant bliver slået på højderne.

Men når det kommer til kæmpe-skibe, så er det alligevel langt fra hverdag. Shell er ved at være færdige med at lave det største skib/fartøj i verden kaldet Prelude.

Det måler 1601 fod (488 meter). Det er godt 88 meter mere end det danske pragteksemplar, Mærsk Mc-Kinney Møller, der besøgte Langelinie i sommeren, og 45 meter længere end Empire State Building, hvis den berømte bygning blev lagt ned

Prelude er en voldsom sag, der ifølge Shell vil revolutionere energi-industrien, når det kommer til sin destination. For skibet er ikke tænkt som et sejlende skib fra A til B. Det skal i stedet være forankret ud fra Vestaustraliens kyst i 25 år i første omgang, hvor det vil pumpe naturgas op fra havets undergrund.

Siden det er så stort, kan det ikke blot sejles dertil, men i et system af træk og skub vil det komme på plads. Og på grund af risiko for storm og orkaner, er det udstyret med et kæmpe tårn på størrelse med Frihedsgudinden i hjertet af båden, der kan køre frem og tilbage og sikre stabilitet i skibet i selv en kategori 5-orkan.

Prelude vil begynde sin rejse mod Australien i 2017, men der skulle allerede arbejdes på et endnu større skib, skriver Reuters.