Glem Windows 9: Windows 10 er her allerede

Foto: The Verge

Microsoft har nu officielt lanceret det nye Windows, der vil gå under navnet Windows 10. Der har været rygter om navne som Windows Treshold og Windows 9, men endte med det mere runde tal.

Det skulle være en af de mest gennemgribende opdateringer, siger Microsoft selv.

- Windows 10 vil være vores mest omfattende platform nogensinde. Det ville ikke være rigtigt at kalde det Windows 9, fortalte Windows chef Terry Myerson til de fremmødte journalister til Microsofts event i San Francisco.

Og omfattende er i den grad planen for det nordamerikanske selskab. Windows 10 vil skulle køre på tværs af platforme, der dog stadig vil skulle kunne give en unik oplevelse for hver.

Det bliver holdt i samme design som Windows 8, men med mange af Windows 7s velkendte funktioner og ikke mindst brugerflade. Så det er lidt tilbage til hvad folk allerede kender. Og det er da også meningen, da flere millioner brugere stadig sidder på Windows 7.

Microsoft vil gøre skiftet fra Windows 7 meget nemmere, så brugerne lettere kan komme i gang med Windows 10.

- Vi ønsker, at alle disse Windows 7-brugere vil have den følelse, at i går kørte de den første generation af elbilen Prius, og nu med Windows 10, er det ligesom en Tesla, sagde Microsofts vicedirektør Joe Belfiore.

Det nye styresystem er i den grad vigtig for selskabet der længe har haft det hårdt, når man ser på salgstallene af deres seneste Windows 8. Så denne opdatering og version er uhyre vigtig for selskabets fremtid.

Det nye styresystem vil komme ud i sin fulde form næste år. Endnu er der ikke noget om pris og hvornår det konkret kommer ud.