Google dummer sig med ny mobil

nettet nåede at opsnappe billedet af telefonen, som her ses ved siden af Nexus 4. Forskellen er tydelig. Billede: phandroid.com

Google har muligvis afsløret den næste telefon i deres Nexus-serie ved en fejl.

I en video på Googles officielle Youtube-side, der skal promovere det næste Android styresystem, KitKat, kan en ansat hos Google ses med hvad der ligner den næste Nexus smartphone.

Telefonen har det samme logo, som den nye tablet Nexus 7 også har, og en stor kameralinse, som ikke er at finde på nogen af de eksisterende Nexus-telefoner.

Der er også et LG logo på bagsiden, hvilket tyder på et samarbejde mellem de to selskaber.

Google har ellers tidligere lækket informationer for at opbygge hype omkring deres produkter, men den omtalte video er sidenhen blevet gjort privat, så det tyder på, at denne gang var en svipser.