Google nu med film i Danmark

Google har længe tilbudt langt mere end bare apps i deres Google Play, der både kan tilgås på computeren og på dine enheder. Men herhjemme i Danmark har vi længe været snydt for mange andre muligheder end apps og bøger.

Men nu i dag har Google endelig åbnet op for deres filmudvalg. Der er tale om film af både ældre og nyere dato, der ikke adskiller sig synderligt fra eksempelvis Youbio fra Yousee.

Du kan leje filmene fra omkring 29/39 kroner (The Dark Knight/Gravity) eller købe filmene fra 79/139 kroner (Moneyball/Fast & Furious 6). Det giver nogle muligheder, hvis du skulle være interesseret.

Bloggen AndroidPolice.com skriver dog også, at Danmark også vil få Googles musikbutik, men det ser endnu ikke ud til at være rullet ud, hvis man ser på Googles egen danske blog.