Google på storindkøb: Overtager mystisk firma

OPDATERET: Når pengepungen er åben hos Google, så vælter det tydeligvis ud. Den seneste tid har Google skabt overskrift på overskrift om deres nyerhvervelser, men deres seneste er ikke lige til at afkode. Selv har Google bekræftet, at de har købt det London-baserede DeepMind, som få dog præcis ved hvad laver.

Dette er på trods af, at selskabet de seneste år har tiltrukket kvalificeret arbejdskraft, som både Google, Facebook og Baidu (kinesisk svar på Google) efter sigende også skulle have været interesseret i.

Ifølge Recode.net skulle Google have brugt omkring 400 millioner dollar (2,2 milliarder kroner) på at købe Deepmind, som laver AI (kunstig intelligens) ifølge deres egen webside. Men mens kunstig intelligens ofte bliver associeret med robotter, så skulle Deepmind den seneste tid have fokuseret på algoritmer i elektronisk handel og computerspil, oplyser kilder.

Det er da heller ikke hvem som helst, der står bag selskabet. Blandt andet den tidligere computerspil-ener, neurologen Demis Hassabis, der har vundet det såkaldte Mind Sport-olympiaden, der er en form for OL i psykisk aktivitet, hele fem gange og bliver betragtet af mange, som den bedste spiller i spil som poker, skak og flere computerspil. Jaan Talling, der står bag Skype og Kazaa, er også med på vognen. Altså et selskab med orden i deres HR.

Flere analytikere påpeger, at Google skulle være interesseret i Deepminds tilgang til robotterne og i betragtning af, at de også tidligere har opkøbt robotselskabet Boston Dynamics kunne meget tyde i den retning.