Googles fremtids-mobil: Kan blive vigtigere end iPhone

Forestil dig, at du kan sammensætte din smartphones præcis som du vil have det. Du kan selv vælge kameraet, processor, skærmen og mere. Og når de enkle elementer bliver forældede skifter du bare dem ud i stedet for hele mobilen.

Det er nogenlunde grundstenen i Googles spændende fremtidsprojekt kaldet Project Ara. Det dækker over den såkaldte Phoneblok, der som Lego-klodser kan sættes sammen som man selv ønsker det.

Projektet har været undervejs i et stykke tid, men nu ser det ud til virkelig at tage form. I en video lagt på nettet viser Google-teamet en fungerende prototype. Den kan tænde og den kan åbne en app – det er en begyndelse.

Der er store forventninger til Project Ara – både fra markedet og hos brugerne. Selv siger Google, at dette er mobilen til 6 milliarder mennesker, da den kan personliggøres lige efter dine egne behov. Et noget andet skridt end konkurrenterne tager, og specielt hos Apple hvor man end ikke kan udskifte iPhone-hukommelse.

På en Project Ara-mobil vil du kunne udskifte ALT - og udviklerværktøjerne vil komme ud, så alle producenter og interesserede kan lave indhold og ikke mindst moduler til telefonen.

Næste gang Google vil fremvise Project Ara vil blive til januar, hvor de holder en udviklerkonference for at vise hvor langt de er kommet.