Googles hemmelige droner: Det nye postbud

Inden for en overskuelig fremtid vil den første drone leverer varer ud til dig. Det mener rigtig mange selskaber i øjeblikket, men få tager så store skridt mod den udvikling som Google.

De har netop løftet sløret for deres ellers hemmeligholdte 'Project Wing', der er et test-projekt for at se, hvordan man kan levere varer med droner. Og i første omgang er det tænkt til blandt andet katastrofeområder og udsatte steder, der kan være svære at komme til i bil.

Men tankegangen kunne sagtens udvides til at ligne samme fremtidsscenario som Amazons direktør Jeff Bezos annoncerede sidste år. Han vil gøre dronen til fremtidens postbud, der netop flyver varerne hjem til forbrugerne.

Sendes ned fra luften

Googles drone har den fordel, at den kan levere varen fra luften, men uden modtageren nødvendigvis selv skal tage den fra dronen, og derved have en risiko for at ødelægge den.

Den sænker varen via en fiskesnøren og kan på den måde holde en vis distance.

Der skulle være en hel del folk, der allerede arbejder på projektet, og som viser at Google tager det seriøst. Det er bestemt heller ikke et selskab, som tager let på fremtiden. De har længe arbejdet på robotbilen, så hvorfor ikke også kigge på luftrummet.

Regn dog med først at se robotbilerne på markedet, før det overhovedet bliver muligt at sende varer med droner. Der er udvikling og ikke mindst offentligheden, privatlivet og sikkerheden at tage i betragtning – et større arbejde.