Halveret roamingpriser: Men pas på, det kan stadig blive dyrt

Når du bruger data på mobilen eller din tablet i udlandet har det længe været en dyr fornøjelse, men de seneste år har EU gået kraftigt ind i sagen og fået sat priserne godt og grundigt ned.

Og fra den 1. juli falder de endnu mere, når prisen går fra 4,19 kroner per MB til 1,86 kroner per MB, når du rejser inden for EU. En flot halvering, der betyder, at du ikke længere skal være så påpasselig med din roaming på mobilen.

Netflix, Youtube og Spotify er de store prissyndere

Men dog skal du stadig være opmærksom, når du er på farten. For under 2 kroner per megabyte lyder bestemt ikke af meget i forhold til hvad det lød på for bare to år siden (6,52 kr), så kan du stadig hurtigt bruge penge på tjenesterne.

Blandt andet er Netflix en af de helt store syndere, og det er netop en tjeneste, som mange måske ville benytte sig af for at få ro på bagsædet. Netflix er dog endnu ikke kommet til blandt andet Tyskland, Frankrig, Østrig og Schweiz, så her kan du faktisk ikke benytte dig af tjenesten.

Men ud for en generel prissætning, så ville du hurtigt bruge over 700 kroner, hvis du vil se en halvanden times film på tjenesten på et udenlandsk netværk. Det skriver Meremobil.dk, der har udregnet priserne på baggrund af Telenors databeregninger.

Det kan du bruge af penge på ferien

Ligeledes vil en time på Facebook koste dig 100 kroner, blot 20 minutters videokig på Youtube vil koste over 150 kroner og en times aflytning af musik i standardkvalitet på Spotify koster også over 150 kroner. Penge der bestemt kunne være bedre givet ud.

Skema: Meremobil.dk (Bemærk priserne på Facebook afhænger meget af hvad man reelt ser på tjenesten. Video trækker generelt mere).

I samme ombæring falder priserne på taletid også. Det vil fra den 1. juli blot koste 1,77 kroner at ringe, men allerede fra den 15. december 2015 skulle roaming faktisk helt blive afskaffet, og det vil i stedet have præcis samme priser, som man måtte have hjemme i landet.