Har du en farlig USB-oplader?

Ti ud af ti USB-opladere fra det svenske marked som Elsäkerhedsverket har testet viste sig at være så fyldt med fejl og mangler, at de er til fare for forbrugerne, da opladerne enten kan give stød, eller påsætte ild. Alle dumpede unionsforordnede sikkerhedskrav, og er ikke længere at finde på det svenske marked. Det skriver Ingeniøren.dk.

Ifølge Elsäkerhedsverkets produktinspektør Martin Gustafsson er der potentielt flere tusinde opladere i de svenske husstande, som kan være farlige. Det skriver han i en pressemeddelelse fra Elsäkerhedsverket i Sverige.

Kan give stød

Laderne havde flere forskellige fejl, men gentagende var det, at de kunne give forbrugerne stød på grund af for korte afstande imellem transformatoren og USB-porten, og det betyder at gnister kan springe og ramme forbrugerne, når der sættes et USS-stik i.

Der var også dumpegrund på grund af brandfare. Flere USB-ladere havde en ringe isolering og havde risiko for at overophede og derpå gå i brand.

Havde sikkerhedsmærke

Ni ud af de ti testede USB-opladere havde sikkerhedsmærket CE. CE er et mærke som viser, at produktet opfylder visse miljø-, sundhed- og sikkerhedsmæssige krav, og med mærket burde de ni opladere ikke have haft de fejl.

Alle de testede USB-opladere var alle af små kopimærker, som for eksempel billige Apple-opladere.Det ikke sagt, at man ikke kan finde nogle af produkterne i danske butikker, og i Danmark har sikkerhedsstyrelsen lavet en lignende test af danske opladere. Her var der også opladere, som ikke levede op til kravene, men det var dog væsentligt færre end undersøgelsen i Sverige.

Link til den svenske undersøgelse og pressemeddelelse.

Link til den danske sikkerhedsstyrelses undersøgelse.