Helt nyt Android: Imponerer på alle kanter

Verden over har spændte brugere i månedsvis ventet tålmodigt på Googles nyeste udgave af Android.

Nu er Android Lollipop 5.0 så endelig landet, dog i første omgang kun på Googles egne Nexus-tablets. Og selvom det hele ikke skal komme an på udseendet, så lad os alligevel bare slå fast med det samme: Det ser virkelig lækkert ud.

Heldigvis skuffer Lollipop heller ikke rent funktionelt, men byder på masser af nye, spændende features. For eksempel kan du nu oprette en gæstebruger til dine venner, se og svare på beskeder direkte fra din låseskærm og finindstille dit kamera.

Se selv med herunder, hvor David Guldager giver dig en introduktion til Lollipop på Nexus 9.