Her er den bedste Beep-video

Hvis man var i tvivl om hvor kreative Beeps læsere egentlig var, så skulle man bare tage et kig ud på de sociale medier efter hashtagget #TV2BeepRefresh, der viser en del smukke videoer.

Vi satte for en måned siden en konkurrence i gang, hvor man kunne vinde den nye ASUS Vivobook med Intel Core i7-processor.

Med en masse gode videoer var det svært at finde en oplagt vinder, men én var alligevel langt bedre til at få delt sit budskab, som også var en del af konkurrence-parametrene .

Beep-læseren Emil Wibe Rasmussen har fået lavet en video, som man kan se der har været tanker bag. Den er kreativ, enkel og med de helt rette elementer af kreativitet. Ligeledes er det lykkedes Emil at få delt videoen langt mere end de andre i feltet.

Indtil videre er hans video blevet set mere end 10.000 gange, som er utrolig flot. Derfor vinder Emil ASUS Vivobook vores Refresh-konkurrence.