Hoverboardet findes virkeligt: Se hvordan det svæver

Crowdfunding-siden Kickstarter har gennem tiderne budt på mange sære opfindelser og produkter. Men én af de mere seje elementer er det svævende skateboard, Hendo. Det er et såkaldt hoverboard, der via elektroniske magnetter, og på en metalunderflade af kobber, kan svæve nogle centimeter over jorden.

Boardet kan klare en vægt på 140 kilo og holdes oppe af fire små magnetiske motorer, der skaber et elektronisk magnetfelt, der holder boardet oppe i luften. Hendo oplyser, at det ikke helt er sådan at styre som et skateboard ellers er, men det vil man kunne.

Ligeledes er tanken, at teknologien ville kunne bruges til at sikre bygninger mod jordskælv, og at person- og godstransport vil kunne udnytte de svævende elementer.

Det har indtil videre samlet over 1,2 millioner danske kroner på Kickstarter. Kickstarter er i øvrigt nu også kommet til Danmark, så vi regner stærkt med, at de danske innovatører også kunne komme med lignende tanker på et snarligt tidspunkt.