Investorer kan score helt vildt pĂĄ slik-spil

Da britiske Apax Partners LLP og schweiziske Index Ventures i 2005 investerede henholdsvis 35 og 6 millioner dollars i spilfirmaet King Digital Intertainments, havde de næppe drømt om det afkast, som de nu kan se frem til.

For ifølge bloomberg.com kan de to investeringsvirksomheder se frem til et afkast, der er 10.000 procent højere, end det beløb de brugte, da de lavede investeringen i 2005.

Kings planlagte børsintroduktion er nemlig sat til et beløb på hele 7.6 milliarder dollars. Og det betyder for eksempel at Apax kan tjene op mod 3,5 milliarder dollars på børsintroduktionen.

At det er så store beløb, der er tale om, kan King Digital Intertainments især takke et af deres spil for. For selvom de står bag mere end 180 mere eller mindre kendte spil, fik de først for alvor verdens opmærksomhed, da de lancerede mobilspillet Candy Crush Saga.

Det forholdsvis simple spil, der handler om at arbejde sig igennem et slikunivers, hvor man skal springe slik i forskellige farver, er ekstremt populært og yders afhængighedsskabende. Og altså nu med til måske at sikre Kings en børsintroduktion.