iOS 8-faldgruber: Hold dig fra det her

Sidste år på samme tid, var Apple-fans og Apple-hadere på forunderlig vis enige. Apple havde i den grad trådt forkert med iOS7, mente mange.

Med iOS 8 er meningerne i år langt mere neutrale, og der er bestemt ikke samme hetz-stemning. Men nogle ting ser ikke ud til at have ændret sig en tøddel. Flere rapporterer om problemer med den ældste iOS8-kompatible iPhone-model, iPhone 4S.

Selv om Apple meldte ud, at den 3 år gamle mobil godt kan køre med den nye opdatering, så ser det ud til, at det er noget, man skal holde sig fra.

Sløv og uddateret

Amerikanske Ars Technica har udsat deres iPhone 4S for opdateringen, og må konstatere, at det næsten tager livet af den. Apps loader langt langsommere. Næsten dobbelt så langsomt end før, og generelt bliver brugerfladen uhyggelig sløv og langsom.

Samtidig hjælper det ikke just på oplevelsen, at iPhone 4S ikke hardwaremæssigt understøtter fornyelserne som Touch ID, AirDrop og den hurtigere grafikmotor.

Men mest af alt gør skærmstørrelsen næsten det onde mod iPhone 4S. Eftersom alt nu bliver designet til de større iPhone-skærme, så er knapper og design vokset noget i iOS 8. Og det tager unødigt plads på den lille 3,5-tommer skærm, som iPhone 4S er udstyret med.

Så meget tyder på, at du bliver nødt til at vente på en 8.1-opdatering fra Apple, der muligvis vil kunne hjælpe på nogle af de problemer, før du opdaterer din gamle iPhone 4S.

Sig nej til iCloud Drive

Samtidig melder flere medier ind, at det kunne være en god idé ikke at sige ja til opgradering af iCloud.

En af de nye features i iOS 8 er iCloud Drive, der lader dig gemme dokumenter og mere på tværs af enheder. Lidt ligesom vi i dag kender Dropbox. Det er smart, så længe du har alle dine enheder opdateret til den nyeste version – og ikke bruger din Mac som ekstra led.

For problemet er, at man kan ikke synkronisere fra iOS 8- til iOS 7-enheder. Så hvis du har en gammel iPad liggende, du ikke har planer om at opdatere, så vær opmærksom.

Det samme gør sig gældende, hvis du synkronisere til din Mac med iCloud. For iCloud Drive er slet ikke oppe og køre med det nuværende Mac styresystem. Det vil først blive aktuelt, når det nye OS Yosemite dukker op, og det ser det ud til først sker en gang senere i år.

Men hvis du ikke bruger iCloud på Mac og ikke har tænkt dig, at synkronisere med gamle iOS-versioner, så er det bare med at opgradere lige med det samme.

Hvis du skulle være i tvivl: