Det er ikke kun hos kunderne og medierne, at den nye iPad er et varmt emne. Åbenbart kan den også selv også blive ganske varm at tage på. På Apples officielle debatforum har der siden lanceringen i fredags været en del, der har klaget over en mere end varm iPad. 
Og nu får de brugere opbakning af Amerikas største forbrugerblad Consumer Reports, der har lavet målinger på den nye iPad for netop at se hvor meget varmere den bliver end forgængeren, der ikke stødte på klager over ophedning. 
Under intensiv brug bliver den ny iPad åbenbart op til 11 grader varmere end iPad 2. Det vil sige, at under testen steg den til en maks-temperatur på 46,6 grader celsius (116 grader fahrenheit). 
Testet til det yderste
Consumer Reports havde sat den til at spille det grafiktunge og krævende Infinity Blade II i 45 minutter uafbrudt samtidig med den sad til opladning. Dog var der ikke den store forskel, hvis den ikke blev opladt imens. Her målte de 45 grader som højeste temperatur.
Varmetesten blev målt i et tempereret lokale på 22 grader, og Apple fraråder da også at man bruger den i omgivelser, hvor temperaturen overstiger 35 grader. 
Bladet melder dog også, at den ikke føles brændende i hånden, selv om man godt kan føle at varmen stiger. 
Apple svarer utraditionelt på kritikken 
Der har før været et hav af problemer med Apples nye produkter, men som regel plejer selskabet at være tavst som graven. Men nu har de åbenbart set sig nødsaget til køligt at forsvare den nye iPad.
Til den amerikanske tech-blog All Things D har Apples PR-kvinde Trudy Muller meddelt, at den nye iPad opererer inden for Apples egne temperatur-krav, men hvis kunder oplever problemer opfordres de til at kontakte Apples egen skade-service, AppleCare. 
Men har jer, der allerede har skaffet jer én gennem udlandet oplevet nogle lignende problemer?

Mere fra

Web TV