Juraeksperter: Det må du (heller) ikke på Facebook
Du skal ikke finde dig i at blive krænket i form af trusler eller tilsvininger - heller ikke selv om det sker på eksempelvis Facebook, fastslår advokat Mikael Thorstholm. Foto: Scanpix
Selvom tonen ofte er hårdere på de sociale medier end i den ’virkelige’ verden, er der ingen juridisk forskel på, hvad vi må sige til hinanden de forskellige steder.
Det slår mediejurist Vibeke Borberg, der er forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fast, efter at Dansk Folkepartis folketingsmedlem Søren Espersen har valgt at lukke sin Facebook-profil, fordi han har fået nok af det, han selv betegner som dødstrusler mod ham og hans kone.
På Facebook - og alle andre steder på nettet - gælder nemlig fuldstændig samme lovgivning, som når vi står ansigt til ansigt med et andet menneske.
- Reglerne er de samme, uanset hvor man ytrer sig. Men der er udviklet en lidt anden kultur på nettet, og debatten der er anderledes end i aviser og face-to-face på tv, hvor man stadig holder en sober tone. Meget tyder på, at krænkerne simpelthen ikke tænker over, hvad de gør, og hvordan deres kommentarer påvirker modtagerne og debatniveauet, siger Vibeke Borberg til tv2.dk.
Det betyder, at du eksempelvis ikke må true, når du kommenterer et opslag eller skriver private beskeder til folk på Facebook. Ej heller må du beskylde folk for noget krænkende, som ikke er sandt.
Den slags krænkelser bryder med henholdsvis straffelovens paragraf om trusler og injurieparagraffen.
- Trusler skal være meget direkte, før det er strafbart, og politiet kan kommer efter dig. Eksempelvis ’jeg slår dig ihjel’. Hvis det bliver alt for teoretisk, eksempelvis ’jeg ved, hvor du bor’, er det ikke sikkert, det er nok. Trusler skal anmeldes til politiet, som så kan kører en sag mod personerne, forklarer advokat Mikael Thorstholm, der er ekstern lektor i medieret, til tv2.dk.
- Man må heller ikke svine folk til med skældsord i meget grov grad. Får du at vide, at du er dum eller har dumme holdninger, må du nok finde dig i det, men hvis nogen kalder dig et ’retarderet, kæmpe røvhul' og 'et dumt svin’, så kan det godt være injurierende. Bliver det meget konkret, og du eksempelvis bliver beskyldt for at være pædofil eller skattesvindler, så kan du selv føre en retssag og få straffet krænkeren. Men det er en omkostningsfuld og tidskrævende proces.
Hvis du modtager en kommentar, der foregår som et led i en ophedet debat, må du dog finde dig i at blive svaret igen, hvis du har skrevet indlægget i samme hårde tone, tilføjer Mikael Thorstholm.
- Men umotiveret tilsvining og trusler skal man ikke finde sig i - selvom det sker på nettet. Det er en god ide at anmelde den slags krænkelser, så vi kan få dem afprøvet ved domstolene og på den måde finde grænserne, siger han.
Føler du dig selv krænket på de sociale medier, anbefaler Vibeke Borberg, at du i første omgang - før du eventuelt bruger retssystemet - henvender dig direkte til mediet for at få en kommentar slettet og anmelde brugeren.
- Ikke alene af respekt for hinanden, men også fordi det er et alvorligt demokratisk problem, hvis politikere ikke længere kan være til stede på de sociale medier, hvor en stor del af den offentlige debat foregår, siger hun.
