Kæmpe hack afslører vores dårlige kodeord

123456 har gang på gang vist sig, at være et hit, når man skal finde på et kodeord, og det store hack af over 38 millioner brugere af Adobe afslører, at det ikke har ændret sig.

I forrige uge måtte Adobe indrømme, at de havde været udsat for et massivt hack af deres bruger-database. Millioner af kodeord blev lækket på nettet, deraf også mange tusinde danske. Og en analyse af disse kodeord viser en noget kedelig top 20, der tydeligt taler sit eget sprog, at netbrugerne ikke er blevet bedre til at lave kodeord.

På toppen ligger 123456, og sjovt nok er nummer to det ligeså famøse og ugennembrydelige kodeord 12345678. Og som nummer tre må være et kodeord, der kan få de fleste sikkerhedseksperter til at sige deres job op, ordet 'password'.

Og hvis du skulle være i tvivl om kreativiteten hos brugere, så kan du tage et kig på nogle af de andre kodeord på listen:

adobe123 / 12345678 / qwerty / 1234567 / 111111 / photoshop / 123123 / 1234567890 / 000000 / abc123 / 1234 / adobe1 / macromedia / azerty / iloveyou / aaaaaa / 654321

Problemet, som sikkerhedsekspert Peter Kruse også påpegede, er, at der er stor sandsynlighed for at man som bruger, benytter sig af det samme kodeord på tværs af tjenester. Så så længe man bruger dette, og hackeren kender din e-mail-adresse, så kan de få adgang til det meste.

Hvis du får sved på panden af at læse denne artikel fordi du føler dig ramt. Så kommer vi med nogle guides her på Beep, der kan hjælpe dig til et bedre password.