Kommer dette ur fra Apple?

Selv om det efter al sandsynlighed udelukkende vil handle om iPad, lidt Macs og måske endelig en lancering af computerstyresystemet Maverick, så kunne man også håbe, at Tim Cook når en "One more thing", som Steve Jobs var kendt for.

Noget tyder på, at designeren Martin Hajek, der tidligere har bevist sin næsten overnaturlige evne til at forudse Apples design-idéer, håber på det samme.

Han har givet Apples rygtede ur nyt liv med et nyt design, der både har buet skærm og farver, som vi senest har set med iPhone 5C, der kommer til Danmark på fredag.

Som I kan se her, så har iWatch fået et nyt liv.

Tror du på det kunne komme i morgen, og hvad ville du sige til, hvis det så sådan ud?

Du kan se flere billeder på Martin Hajeks egen webside.