Konkurrenternes svar på de nye iPhones

Nokia smed dette billede ud på de sociale medier kort efter Apples iPhone-lancering. Dril når det er smukkest

En drastisk faldende Apple-aktie efter lanceringen af iPhone 5C/S tirsdag aften, kan være farlig i en tid hvor konkurrencen bliver mere og mere skærpet.

Og Android og Windows Phone da har ikke tænkt sig at stå stille, nu når Apple har lagt deres fremtidige smartphone-strategi ud foran sig. Selv om Phil Schiller fra Apple kunne slå fast, at de er de første med en 64 bit chip i en smartphone, så har modstanderne en hel del andet at tilbyde.

Vi har samlet nogle af dem, der kunne gøre en forskel mod Apple og deres nye empire af iPhones.

Sony Xperia Z1

Sonys nye topmodel Xperia Z1 blev godt nok lanceret før iPhone 5C/S i sidste uge på IFA, men har stadig en del at byde på, som de nye iPhones ikke har. En af de helt store elementer er kameraet, der kan knipse med hele 20,7 megapixel, der endda kan udnyttes under vandet, da den er mere eller mindre vandtæt.

Selv om selve telefonen kan virke noget tung i forhold til konkurrenterne derude, så er den hurtig at arbejde med. Og med hvad Sony selv påpeger som markedets bedste batteri, har du her en telefon, der ikke nødvendigvis skal lades op hver eneste dag.

Xperia Z1 kommer på gaden i slut oktober.

Samsung Galaxy Note III

Igen en mobil, der blev lanceret i sidste uge, men som har nogle elementer og ikke mindst udforminger, som ingen af de nuværende iPhones kan mønstre. Den store skærm er uundgåelig og har gjort denne Note-serie til en succes. I den nye tredje version er skærmen vokset til 5,7-tommer, der samtidig åbner op for en ny og forbedret stylus-software, der gør brugen af nørdfingeren noget mere intuitivt.

Derudover kan den mønstre funktioner som My Magazine, der minder om HTC Ones Blinkfeed med nyheder og opdateringer fra de sociale medier samlet i ét. Og med stylusen kan man skrive noter, som man så kan interagere med efterfølgende. Som hvis du skriver et telefonnummer ned med pennen, så kan du trykke og ringe nummeret op efterfølgende fra noten.

Galaxy Note III kommer på gaden inden slutningen af året.

HTC One Max

En af dette års mest populære Android-telefoner kommer nu i en større og mere voluminøs størrelse. Selv om den endnu ikke er blevet officielt lanceret, så tyder meget på, at den vil få en stor skærm på 5,9-tommer, der virkelig kan give liv til den populære Blinkfeed-funktion.

Der er stadig snak om det samme unibody-design, der er skåret ud i ét aluminium-stykke. Ud fra hvor stor popularitet og medvind den tidligere model har fået, kunne HTC have en mindre succes på hånden her. Men endnu kender vi ikke meget mere til detaljerne.

Huawei Ascend P6

Det er måske mest fra Huawei at Apple skal frygte at miste markedsandele til. De har vist sig at uhyre effektive og gode til at grave sig ind på markedet med topmodeller til en billig pris. Og deres nyeste, der går under prædikatet ”verdens tyndeste smartphone” er ingen undtagelse.

Der er tale om en mere moderat størrelses skærm i form af 4,7-tommer og et udseende, der ikke ligner noget de tidligere er kommet med. Mest på grund af metalcoveret, der ikke efterlader indtryk af plastik og kedelige klæder.

Prisen er på sølle 3.000 kroner, der får iPhone 5C til at lyde som den dyreste øl i baren. Men så får du dog heller ikke LTE/4G med i baljen, som for nogle kan være nok til at kigge en anden vej.

Nokia ’Bandit’

Her er vi helt ude, hvor vi har ingen idé andet end nogle løse rygter. Men taget i betragtning af, hvor glade flere kunder er for de store skærme, kunne dette godt blive et sundt bud på en ny smartphone fra Microsoft.

Det er en af de sidste i Lumia-serien inden den løber ud og Microsofts overtagelse helt træder i kraft. Endnu har mobilen, der går under kodenavnet Bandit kun været ude med nogle lækkede billeder, der viser en stor 6-tommer skærm med Windows Phone.

Sammen med et kamera på 20 megapixel, et 1080p-display og ellers skulle være tynd og let som Nokia Lumia 925. Det gode er her, at der stadig er blevet plads til de mange fede Nokia-features som Transport, Here og lignende.