Levende dukker skræmmer livet af kunder

Hvordan ville du reagere, hvis dit legetøj pludselig blev levende og griber ud efter dig? Den stolte machomand vil nok påstå, at han er ligeglad, men sandheden er vel snarere, at man nok ville blive så forskrækket, at man ender med at løbe skrigende væk.

Det er i hvert fald sådan mænd, kvinder og børn reagerer, da de bliver udsat for en ond omgang skjult kamera i et brasiliansk tv-program, der tidligere har skræmt stakkels mennesker i en uhyggelig elevatorjoke.

Denne gang befinder vi os i en legetøjsbutik, hvor der står en masse store kasser på rad og række midt i lokalet. I kasserne tror folk, at der står store dukker, men i virkeligheden er det levende dværge, der pludselig bryder ud af kasserne, når folk kommer helt tæt på for at se de livagtige ’dukker’.

Se videoen i afspilleren herunder.

Video: Xpock Comedia/Youtube.com