Likes kan fremover ses i alle Facebook-annoncer

Fra den 9. april 2014 er det slut med at irritere dig over spamlignende sponsorerede opslag fra dine venner, når du scroller igennem din nyhedsstrøm på Facebook.

Det oplyser Facebook ifølge ITavisen og flere andre udenlandske medier i et blogindlæg, hvor tech-giganten også gør opmærksom på, at der dog stadig kan dukke reklamer op, når dine venner liker en side eller tjekker ind på en restaurant. Men i stedet for at ende i nyhedsstrømmen som nu, bliver de fremover placeret i annoncestrømmen til højre for selve nyheds-feedet.

Opdateret 13. januar klokken 17.00

Ifølge Facebook selv er der dog tale om en misforståelse - annonceformatet med sponsorerede opslag forsvinder nemlig ikke fra nyhedslisten, men bliver derimod opdateret, så brugerne fremover kan se informationer om deres venners sociale aktiviteter i alt betalt indhold.

Det betyder med andre ord, at nĂĄr du fremover ser en annonce fra en virksomhed, hvis Facebook-side en af dine venner har liket, kommenteret pĂĄ eller delt et opslag fra, bliver den information automatisk vist.

- Vi tilføjer det bedste fra de sponsorerede opslag - nemlig sociale sammenhænge - til alle reklamer. Fordi denne opdatering gør sponsorerede opslag overflødige, vil vi ikke længere tilbyde dem som en selvstændig annonceenhed til annoncører. Sociale sammenhænge vil fortsat blive vist sammen med annoncer, hvor det er berettiget. Vores sociale annoncering hylder det publikum, som folk vælger, så ingen kan se informationer om sociale sammenhænge i en annonce, som de ikke kunne se i forvejen, skriver Frida Löwengren fra Facebooks nordiske PR-afdeling i en mail til tv2.dk.

SĂĄdan forhindrer du Facebook i at bruge dit navn i reklamer

Du kan vælge at sætte en stopper for, at dine Facebook-aktiviteter bliver brugt i forbindelse med annoncer.

Det gør du ved at klikke på ikonet for indstillinger i øverste højre hjørne og derefter ’Privatindstillinger’. Derefter klikker du på ’Annoncer’ i spalten til venstre, hvorefter du finder ’Annoncer og venner’ og klikker på ’Rediger’.

Vælg ’Ingen’ ud for ’Par mine sociale handlinger med annoncer for’, og så skulle problemet være løst for dit vedkommende. Dine venner skal lave tilsvarende indstilling, hvis de vil forhindre, at Facebook parrer deres navn med annoncer.